Traumer
Hvad er et traume
Traume kommer fra det Græske og betyder "sår"
Et traume er en oplevelse, der overvælder vores nervesystem og ændrer måden, vi bearbejder og genkalder minder på og efterlader et vedvarende aftryk i krop, sind og hjerne. Dette aftryk påvirker fortsat, hvordan vi oplever os selv og verden – også længe efter, at den oprindelige begivenhed er overstået. Traume handler ikke kun om, hvad der skete, men om den vedvarende følelse af smerte og frygt, som kan “låse” kroppen og hjernen i en konstant alarmberedskab eller nedlukning. Et traume er ikke blot et psykologisk minde, men en fysiologisk reaktion, hvor det autonome nervesystem forbliver i høj alarmberedskab eller “lukker ned”, selv efter truslen er forsvundet.
Symptomer på traumer kan vise sig som følelsesmæssig afstumpethed, hypervagtsomhed, flashbacks, problemer i relationer eller en nedsat evne til at føle tryghed, glæde og samhørighed. Traumer sætter sig ikke kun psykisk, men også fysisk i kroppen og hjernen, hvilket kan føre til både fysiske og psykiske symptomer, der forstyrrer hverdagen.
Traumer, kan være både store og dramatiske (chocktraumer) eller mindre gentagne belastninger (komplekse traumer), som manglende omsorg, eller vedvarende stress. Traumereaktioner kan derfor være usynlige og komme til udtryk som angst, koncentrationsbesvær, irritabilitet eller tilbagetrækning, hvilket kan gøre det svært at forstå, hvorfor man reagerer som man gør.
Kroppen kan blive fastholdt i en overlevelsestilstand, enten som konstant aktivering og alarmberedskab eller som følelsesmæssig nedlukning. Dette påvirker både mental og fysisk sundhed og kan have konsekvenser for immunforsvar, hormonsystem og generel kropslig balance. Traumer kan gøre det svært at skabe tillidsfulde relationer og føle sig hjemme i sin egen krop.
Mary Harvey
"Trauma is not what happens to you, buy what happens inside you as a result of what happened to you...
It's not the blow on your head but the concussion you get"
Gabor Maté
choktraumer
Stort T-traumer
Choktraumer opstår i forbindelse med hændelser, hvor personen er – eller oplever sig som – i alvorlig fare. Det kan være ulykker, overfald, naturkatastrofer eller andre pludselige, livstruende begivenheder. Fysiologisk udløser disse hændelser en intens frygtrespons og aktiverer kroppens overlevelsessystem: kamp, flugt eller frys.
Selv om truslen for længst er væk, kan kroppen fortsætte med at reagere, som om faren stadig er til stede.
Det kan føre til vedvarende vagtsomhed, flashbacks og genoplevelser, mareridt, undgåelsesadfærd, kropslig uro og angst
Denne symptomprofil kendes fra PTSD, hvor nervesystemets alarmberedskab ikke får lov at falde til ro.
Choktraumer har som regel en tydelig start og slutning, hvilket betyder, at der ofte er en konkret begivenhed, man kan pege tilbage på. Behandlingen retter sig derfor typisk mod at regulere nervesystemet, bearbejde den traumatiske hændelse og genopbygge oplevelsen af sikkerhed.
komplekse traumer
Lille t-traumer
Komplekse traumer udvikles derimod, gennem langvarig og gentagen udsættelse for belastninger, uden mulighed for at undslippe situationen – ofte i relationer, som burde være trygge. Det ses ofte i barndommen, men kan også opstå i voksen alder.
Det kan dreje sig om fysisk eller psykisk vold, seksuelle overgreb, fysisk eller emotionelt omsorgssvigt, misbrug i familien, forældres psykiske sygdom, dysregulerede omsorgspersoner, kaotiske eller uforudsigelige opvækstvilkår, relationer præget af manipulation eller kontrol.
Komplekse traumer handler i mindre grad om egentlig livsfare og mere om kronisk utryghed. Den grundlæggende psykologiske respons er ofte skam. Især børn beskytter sig selv ved at vende belastningen indad: ”Det må være mig, der er noget galt med.” Denne form for internalisering bliver fundamentet for flere psykologiske overlevelsesstrategier, der senere præger selvbillede, følelsesliv og relationer.
Det er denne dybe påvirkning af selvorganisering, der er kernen i komplekse traumer, hvor man typisk ser problemer med følelsesregulering, negativt selvbillede eller oplevelse af værdiløshed, vanskeligheder i nære relationer, vedvarende skam, skyld eller selvkritik, dissociation eller følelsesmæssig frakobling, selvskade, kronisk stress og uro.
Komplekse traumer har sjældent en konkret ”begivenhed” og ingen "start og slut", man kan pege på. I stedet er det summen af mange oplevelser – eller en mangel på tryghed, omsorg og afstemning og dét at mærke, at man har værdi – der gradvist former individets indre verden.